Behandling med insulin for type 1-diabetes

Personer med type 1-diabetes har vanskeligt ved at regulere blodsukkeret, fordi de mangler hormonet insulin. De skal derfor have tilført insulin til kroppen. Det gør man ved at sprøjte insulin ind i underhuden ved hjælp af en insulinpen. Men insulin er ikke bare insulin. Der findes nemlig forskellige typer af insulin.

I dag behandles type 1-diabetes oftest både med hurtigtvirkende insulin (som måltidsinsulin) og med langtidsvirkende insulin (som basisinsulin).

Behandling med insulin er individuel - både i forhold til type af insulin, dosis og antal gange man skal tage den.

Insulin, der virker i lang tid ad gangen, bliver brugt som basisinsulin og tages ofte til natten. Formålet med denne form for insulin er at dække kroppens grundlæggende behov for insulin. Om dagen kan den langtidsvirkende insulin så suppleres med hurtigtvirkende måltidsinsulin, dvs. insulin, du tager i forbindelse med måltiderne.

Du kan få langtidsvirkende human insulin og langtidsvirkende insulinanaloger. De langtidsvirkende insulinanaloger er medicin, der efterligner insulins måde at virke på, og som har længere virkningstid. Effekten af denne type medicin passer endnu bedre til det behov for grundlæggende insulintilførsel, som personer med type 1-diabetes har.

Du kan også få hurtigtvirkende humaninsulin (måltidsinsulin) og hurtigtvirkende insulinanaloger. Bruger du insulinpumpe, vil det kun være den hurtigtvirkende insulin, du får.

Insulinanalogerne har både en hurtigere virkning og en kortere virkningstid. 

Fordelene ved insulinanaloger er, at det kan tages direkte i forbindelse med måltider. Humaninsulin har derimod den bedste effekt, hvis injektionen tages 30 minutter før måltidet. Det betyder, at du bliver nødt til at planlægge dine måltider mere, end hvis du tager ekstra hurtigtvirkende insulin.

Mange mennesker med diabetes oplever en øget fleksibilitet, når de får insulinanaloger – samtidig med at de har samme eller forbedret langtidskontrol af deres diabetes.

Ved at blande et hurtigtvirkende og et langtidsvirkende insulin får man "blandingsinsulin". Det blandede insulin skal du normalt tage en til flere gange om dagen og altid i forbindelse med et måltid. Den mest anvendte blanding består af 30% korttidsvirkende og 70% langtidsvirkende insulin.

Nogle mennesker, der får diagnosticeret diabetes, kan være bekymrede for insulinbehandling eller have en masse spørgsmål til den form for behandling. Måske er du nervøs for at skulle stikke dig selv. Eller du kan være bekymret for, hvordan insulinbehandlingen vil påvirke din krop og dit liv. 

At komme i gang med en insulinbehandling handler først og fremmest om at forbedre din sundhed, og insulinbehandling i dag er meget anderledes, nemmere og sikrere, end den var engang.

Insulin optages under huden ved, at man stikker sig selv med en lille nål, som sidder på en diabetespen. Der findes både engangs- og flergangspenne. Flergangspenne kan udover en miljømæssig fordel typisk have nogle funktioner, som engangspenne ikke har for eksempel registrering af, hvornår og hvor meget insulin du har taget.  

Det er ikke unormalt at tage på i vægt, når man begynder insulinbehandling. Det sker, fordi insulinen forbedrer kroppens evne til at optage glukosen (sukkeret) fra den mad, du spiser. Den glukose, du ikke omsætter til energi, bliver oplagret som fedt. Det betyder, at du kan tage på i vægt, selvom du spiser den samme mængde mad som før. Du kan også tage mere på i vægt, hvis du spiser flere snacks for at undgå hypoglykæmi (lavt blodsukker).

Ved at dyrke motion regelmæssigt, spise sundt og varieret og holde øje med din vægt kan du undgå at tage for meget på, når du får insulinbehandling. Det er også en god idé at måle dit blodsukker, inden du spiser en snack, så du ved, om du behøver den.

Hos Diabetesforeningen kan du læse meget mere behandling af type 1-diabetes med insulin