Go to the page content

Diabetes og hjertekarsygdomme

Type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og kredsløbssygdomme. Og på grund af den øgede risiko er mennesker med type 2-diabetes to til seks gange mere tilbøjelige til at dø af hjertekarsygdomme sammenlignet med mennesker, der ikke har type 2-diabetes. 

Derfor er det vigtigt, at du både passer på dit hjerte og din type 2-diabetes.

Hvad er hjertekarsygdomme?

Hjertekarsygdomme skyldes ofte åreforkalkning, der forårsager, at blodkarrene bliver så snævre, at mængden af iltholdigt blod til kroppens organer bliver reduceret. 

Når det sker, opstår der et stort pres på blodkarrenes vægge, når blodet skal passere igennem. Dette kaldes også højt blodtryk. Når dit blodtryk er højt, er dit hjerte og dine blodkar tvunget til at arbejde meget hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Med tiden giver det skader på hjertet og kan medføre bl.a. uregelmæssig hjerterytme, hjerteanfald eller slagtilfælde.

Du kan læse mere i vejledningen 'Hjertet og diabetes', som Diabetesforeningen har udarbejdet.

Blodkar bliver forsnævrede eller tilstoppede på grund af:

  • Højt blodtryk
  • Højt kolesterol
  • Diabetes
  • Overvægt
  • Rygning
  • For meget alkohol
  • Usund, fed mad
  • Mangel på motion

Sådan mindsker du din risiko for hjertekarsygdom

Når din type 2-diabetes er under kontrol, reducerer du din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Type 2-diabetes er en livslang sygdom, og det indebærer, at du skal spise sundt, motionere regelmæssigt samt passe på dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal.

Læs mere om de symptomer på hjertekarsygdom, du skal holde øje med og reagere på

Læs også, hvad du kan tale med lægen om, hvis du gerne vil passe godt på dit diabeteshjerte

Få overblik over symptomerne på hjertekarsygdom – og notér gerne ned og medbring til samtalen med lægen.

Hos Diabetesforeningen kan du læse om, hvordan du forebygger skader på dine blodkar og nedsætter din risiko for hjertekarsygdomme.

Læs mere om hjertet og diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside

 

Referencer

DK24CD00197 30. oktober 2024

 

Relaterede artikler

Livet med type 1-diabetes
3 min. læsetid

Livet med type 1-diabetes

Diabetes kræver, at du kontrollerer din krop. Men sygdommen kan også påvirke dig psykisk – for eksempel i form af stress. Læs hvordan du lever godt med diabetes.

Diabetes i praksis
Diabetes i praksis | 10 min. læsetid

Diabetes i praksis

Hvordan håndterer du din diabetes på arbejdet, rejsen, eller hvis du er gravid? Her kan du læse en række praktiske råd, så din hverdag og ferie kan fungere sammen med din sygdom.

Dit diabetes hjerte

Dit diabetes hjerte

Når du lever med type 2-diabetes, udsættes dit hjerte for en hård belastning. Her er de tegn, du skal reagere på – så du kan passe godt på dit hjerte.